Notifikationer

Notifikationer er en del af alle smartphones, der kan betyde rigtigt meget for ens oplevelse med telefonen, alligevel er det mit indtryk, at mange ikke har sat sig ned og tænkt over, hvordan notifikationerne skal være.

Hvad bør have notifikationer?

Man skal have notifikationer for ting, der kræver ens opmærksomhed med det samme. Hvis det ikke kræver ens opmærksomhed med det samme, kan man altid kigge på det senere. Så prøv at tænke over, hvad der kræver din opmærksomhed med det samme, og hvad der kan vente.

Notifikationer er generelt distraherende. Min egen erfaring siger, at reducere notifikationer til et minimum gør det nemmere at være koncentreret, når jeg arbejder, og mere tilstede når jeg er sammen med andre mennesker. Et bip hvert 10. minut er ikke godt, hvis man vil koncentrere sig om noget.

Hvis du vil reducere antallet af notifikationer er det bedste tip, jeg kan give at have flere kommunikationskanaler. Hav det meste af din kommunikation i en app, hvor notifikationer er slået fra og hav en anden, hvor notifikationer er slået til. De meste af din kommunikation kan nok klares i den første app. Det betyder slet ikke, at du ikke skal svare folk, det betyder bare du ikke skal gøre det, mens du er midt i noget andet.

Andre tips

Hvis du nu ikke vil slå notifikationer helt fra, er der stadigvæk flere ting du kan gøre for at gøre dem mindre forstyrrende. Bemærk, at jeg ikke ved om disse ting fungerer på andre platforme end iOS (men det gør de nok).

Du kan slå vibrationer eller lyde fra, så en bestemt app ikke distraherer dig, men du stadigvæk kan tjekke den fra din telefons låsskærm. Ligeledes kan du bruge notifikationscenteret som et sted til at tjekke notifikationer fra flere apps, uden at de skal fylde på din låsskærn eller distrahere med en lyd.

Indholdet af notifikationer kan også skjules fra låsskærmen på de fleste telefoner. Det er meget rart, at folk ikke kan se dine beskeder, hvis de ikke kan koden eller ikke har det rigtige fingeraftryk.

Hvis du stadig har mange notifikationer på din telefon efter at have læst dette indlæg, vil jeg slå et slag for en feature set i iOS 11 og nogle Android telefoner: Forstyr ikke under kørsel. For at tale i telefon under bilkørsel er lige så farligt, som at være fuld.